fuld cv for Claus Ørntoft

"Når man møder Claus Ørntofts skulpturer i skolegårde, på offentlige pladser, ude i naturen eller tæt ved kirkerne bliver man hver gang overrasket over, i hvilken grad de giver det rum, som de er placeret i, en ny identitet og en iøjnefaldende profil.  De inspirerer os til at skabe nye sammenhænge i vort liv, samtidig med at de etablerer en ny ramme om vort hverdagsliv og stimulerer vor skabende aktivitet."

Dr. phil. Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi. 

"Han dyrker hovedsagelig dyr i sin skulpturer. Monumentale fabeldyr, skæve dyr, morsomme dyr og dyr i skulpturlandskab, men dyr der tit åbenbarer menneskelige egenskaber. Ofte besidder de hypnotisk tiltrækning med kompositioner, der er overbevisende med mytisk, mystisk og fysisk urkraft, som har rod i det nordiske lag.
Hans budskaber går ind uden brug af kulturel viagra. De står selv. Majestætisk og mejslet ind i erindringen ved første øjekast. Hans kunst kan selv, men lader sig tillige integrere i arkitektoniske helheder, hvis den bliver indbudt."

Lars Ole Knippel

"Kunstneren respekterer som regel stenblokkens lukkede form, men er nu også begyndt at lade sine figurer vride sig ud af den, netop som udtryk for en stærkere kontakt mellem figur og rum.
Claus' arbejde med rummet begrænser sig nemlig ikke til den fritstående skulptur. Han har en stærk følelse for figurernes samspil med rummet, og har altid deres placering i miljøet med, når han udtænker sine projekter. Hans figurer - én eller flere giver således retning eller spænding til et givent rum, og andre gange får han som her mulighed for at designe rummet omkring figuren."

Museumsdirektør Nils Ohrt

Stenhuggersplejs med pondus

Claus Ørntofts håndværksmæssige kunnen og pænhed gør, at man ikke umiddelbart opdager den latente kraft. Men den er der, med slumrende farlighed og skabende potens. Og lunten er kort. 

Hvis man søger det meget oprindelige, det som angår tilværelses grundvilkår, og dermed det som er farligt, meningsbærende og som vedrører os alle, så er Claus Ørntofts skulpturer udtryk for søgen efter dette ”stærke noget”. Hans ting vil – i al deres tunge enkelhed – i snak med folk om det kollektivt oprindelige. Derfor er der heller ikke noget smart, mondænt eller særlig individualistisk ved Claus Ørntofts skulpterer. Han er flot sig selv i det almene. Hans huggerier er udtryk for den tro, at man ikke behøver at skabe sig kunstigt, for at sige noget væsentligt. Personligheden og originaliteten skal nok vise sig alligevel.

Bjørn Krab-Johansen

"Det er et stort held for et samfund, at der er mennesker, som er parat til at sætte sig selv på spil til fordel for skabelsen af noget, vi ikke vidste, var muligt – men som - når det er der - er svært at forestille sig at være foruden.  Og som kan stå så tæt på evig tid som man kan komme."

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor for Kolding Designskole

”Det er stor kunst når man ved hvordan man skal placere sig. Haven bliver en bedre have, slottet bliver et bedre slot. Claus’s løver er på vej i skoven, og på trods af deres fart og insisteren, så er de fanget i materialet, som om de i springet ud af naturen er blevet frosset i en tusinddels sekund. På trods af deres amorfe, udefinerbare race så er de nærværende, i deres rene kontakt til jordfladen, på trods af deres overnaturlighed bliver de til en del af hverdagen.
De er en del af os, nede på jorden, blandt gæsterne i haven. Og stadigvæk dette kispus – de pludselige forsteninger af fysiske skikkelser føles virkelige men aldrig er de det helt. Der er en mystisk og abstrakt naturlighed over Claus’s dyr, og det er jo en af de største kvaliteter i kunsten – at den rokker ved virkeligheden og stiller os nye spørgsmål og giver os overraskende svar.”

Lars Juel Thiis, arkitekt og formand for Statens Kunstfond

"Claus Ørntoft har en vældig sans for det numinøse – det overvældende i havet, det overvældende i bjergmassivet, i granitten. Det overvældende i universet. Det guddommelige.

Det er ikke for ingenting, han læser Kierkegaard og altid kredser omkring eksistentielle spørgsmål. ”Kunst og religion har altid hængt sammen. Det handler om erkendelse. Kunst er erkendelse,” siger han.

Provst, Lars-Erich Stephansen"