Niels-Prisen - Hæderslegat

Kulturminister Niels Matthiasen (1924-1980) Mindelegat.

Niels Matthiasen var ikke selv kunstner og havde ingen ambitioner i den retning, men han var den begejstrede og engagerede tilskuer, og måske derfor blev han den gode kulturminister. Han troede seriøst på det område, han repræsenterede, og at det var af betydning, at han gjorde sit for at vilkårene kunne blive bedre for den kultur, han var så dybt optaget af. Han var det engagerede menneske, han var åben, bramfri, sjov, det rungede i rummet, når han lo, og alle, som kom til ham, fik på en eller anden måde en håndsrækning, - den gode vilje var der altid.

Bestyrelsen for Kulturminister Niels Matthiasens mindelegat, består af maleren Pia Schutzmann, sangeren Kira Skov, entertainer Eddie Skoller, sceneinstruktør Peter Langdal, politiker Thorkild Simonsen og har den tidligere balletmester Frank Andersen som formand.

" NIELS - Prisen " er resultatet om at skabe et legat til minde om Niels Matthiasen; Et legat ligeså favnende og bredt funderet og orienteret som Niels selv. Mindelegatet er indtil nu blevet uddelt 26 gange og til 46 kunstnere, b.la. Jørn Utzon, Bjarke Ingels, Lisbet Dahl, Gudrun Bojesen, Benny Andersen og Ghita Nørby.

Claus Ørntoft modtog hæderslegatet i 2018 sammen med hans hustru, billedkunstner Marit Benthe Norheim.

Motivation til legatet af bestyrelsesmedlem Eddie Skoller:

Der er kunstnere, der som Marit Benthe Norheim og Claus Ørntoft ofrer alt på deres kunst og til tider lever på en sten, fordi de tror på og igennem hele deres karriere har troet på, at hvis de bare arbejder hårdt nok på ideerne og på at få omverdenen med på dem, så skal det nok lykkes på én eller anden måde….

Nu lyder det som en joke at sige om en mand som Claus, der primært arbejder i granit, at han lever på en sten, men ikke desto mindre er det til tider sandt i dobbelt forstand.

Jeg springer Cv’erne over bortset fra at Marit Benthe Norheim eller Benthe som hun oftest kaldes er født og opvokset i Norge, har arbejdet og uddannet sig en del år i England inden hun havnede på en gård i Mygdal i Nordjylland sammen med Claus, som er født og opvokset i Danmark, uddannet på det fynske kunstakademi og været i lære hos en billedhugger på Island.
De er begge rigt repræsentere i det offentlige rum – både i Danmark og i Norge.
Detaljerne kan man læse i diverse bøger om deres værker eller google sig til, så dem vil jeg undlade at bruge tid på her.

Men lad mig starte med Benthe:
Benthe er en ægte fantast. Når Benthe går ind for en ide, så tror hun så meget på at det tilsyneladende umulige skal kunne lade sig gøre at hun oftest må hidkalde ingeniører for at hjælpe hende med at få noget til at virke, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre uden blandt andet at ophæve tyngdeloven.

Uanset hvad Benthe laver af kunst, så handler det dybest set om kvindelighed, moderlighed og kærlighed. Da hun gerne vil at budskabet når ud til folk, hvad gør man så? Så sørger man for at kunsten kan bevæge sig, så den kan komme rundt i verden, så flest muligt kan få glæde af den.
Så sender man for eksempel campingvogne afsted. Ikke bare almindelige campingvogne, men campingvogne, som alle er beklædt med beton og udsmykket ud- og indvendigt, så hver vogn fortæller sin historie og har sit eget budskab. Egentlig burde de ikke kunne flytte sig ud af stedet i den tunge mundering og specielt fordi hun kun ville bruge gammeldags bedstemor and campingvogne, men selvfølgelig allierer Benthe sig med kunstinteresserede og idealistiske fagfolk, som så klarer den side af sagen.. Og resultatet blev en kørende udstilling, hvor publikum kunne få forskellige oplevelser i hver af vognene, både via musik og tale og udsmykning.

Men her kunne det selvfølgelig ikke stoppe, hvis man er Benthe. Man måtte da også kunne lave både i beton, som kunne sejle fra sted til sted med de positive og livsbekræftende kærlighedsbudskaber. Det blev til det store projekt Life-boats…. Både, som ikke bare skulle kunne bugseres eller trækkes som campingvognene fra udstillingssted til udstillingssted, men selvfølgelig skulle kunne sejle ved egen kraft, uanset om de var formet og udstyret som moder jord eller som kærligheds gudinde. Det lykkedes – Against all odds – og Life-boats kom til at sejle Danmark rundt som ambassadører for Den Europæiske Hovedstad Aarhus 2017.

Og det skulle ikke undre mig om næste projekt skal kunne flyve!.... og kommer til det, for Benthe du er i sandhedens navn ukuelig og utrolig i din stræben efter det grænseløse i din kunst.

Claus er betydelig mere jordbunden i sin kunst. Alene det at stort set alle skulpturerne er hugget i granit, gør dem rimelig vanskelige at flytte rundt på, hvilket de bestemt heller ikke appellerer til med den tyngde, de udstråler.
Til gengæld formår du at få den mest tunge granit til at blive graciøs og bevægelig på sin helt egen måde… dine figurer har så megen kraft og styrke, som på sin egen måde ophæver tyngdeloven, ved at virke som de er i bevægelse for tilskueren. At man kan lykkes med at skabe det, med udgangspunkt i en stor granitklods hugge ud af et brud i Kina, er for mig lige så ufatteligt, som det er stor kunst. I månedsvis står du med hammer og mejsel ude i det fri på gårdspladsen i Mygdal, mens du dag efter dag og slag efter slag på forunderlig vis banker liv i granitten.

Dine figurer er fabeldyr skabt i dit helt eget univers. De besidder nogle urkræfter, som kom de ud af granittens hundredetusindårige sjæl… man behøver blot besøge Marselisborg Slotspark for at se et eksempel på Claus kraftfulde skulpturer ”Tre Løver og Ni Hjerter” udført og opstille på bestilling af Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Benthe og Claus repræsenterer i den grad hver sit univers. Benthe med det feminine og flyvske og Claus det maskuline og jordnære. På den måde komplementerer i hinanden på smukkeste vis med jeres evne til med hver jeres redskaber og materialer at formidle følelser og form.

Og som nævnt danner i par privat, hvor i på jeres gård med ateliererne i Mygdal altid har døren åben og altid deler ud af jer selv og altid kan stable et måltid på benene, uanset om der er penge på kontoen eller ej.

I fortjener virkelig at modtage året nielspris og selvom det igennem alle årene, hvor prisen har eksisteret har været bestyrelsens holdning at det ikke skulle diskvalificere en modtager at vedkommende ikke stod og manglede pengene, så føles det så meget desto bedre at vide at prisen i jeres tilfælde falder på et tørt sted.
Og pengene falder på et tørt, men kærlighedsfuldt sted, hvor der nu for en stund bli’r lidt mere råd til at realisere jeres mange drømme, som skal komme til at berige vores kulturliv.

Tillykke med prisen kære Benthe og Claus.