27. JULI - 1. SEPTEMBER 2024
Kunstbygningen i Vrå, Højskolevej 3A, 9760 Vrå.
FERNISERING LØRDAG DEN 27. JULI, KL. 14.00
Åbningstale ved Forfatter Jens Smærup Sørensen
Udstillingen er åben alle dage fra kl. 11 - 17
Årets tema:
På årets udstilling er temaet Hav – vandet som (livets) ressource.Det handler om bæredygtighed og fokus på natur og klima, om havet, der knytter os sammen, - horisonten som en forbindelse til verden. Stikker man tæerne i Vesterhavet er man forbundet med mennesker, der bader på den anden side af kloden. En flaskepost fra Buenos Aires kan blive fundet i Løkken. Havet er også stedet hvor varer transporteres, apropos containertransport og Jammerbugts strande. Flygtningestrømme begiver sig ud på farefulde rejser over havet, fiskerbåde bringer fisk hjem, måger kredser over havet for at finde føde og nede under havoverfladen findes et myldrende liv af fisk og skaldyr, planter og pattedyr, hvis ellers vi formår at behandle det respektfuldt.
Med forskellige perspektiver og blikke forholder de deltagende medlemmer og gæster sig æstetisk og etisk til havet. Nysgerrigt, undrende, bekymrede og med ærefrygt betragter de havet og dets tilstand i dag, skildrer de grønblå bølger og nutidens problematikker i forskellige medier.
Claus deltager med skulpturen RÅB
MERE OM VRÅ UDSTILLINGEN
KINA 2024 - ART IN SOCIAL SPACE
Nordic Contemporary Art Center, Xiamen Kina 30.03 - 30.05.2024
LØVEN – SAMMENHÆNG MELLEM KINA OG DANMARK
Jeg arbejder med sociale rum i opbygning af mine idéer til helhedsløsninger af skulptur i samarbejde med arkitektur og omgivelser i det offentlige rum. Ideerne begynder altid med skitser og tegninger. Til udstillingen i Xiamen ønskede jeg at fokusere på tegninger i stort format, som udtryk i sig selv. Jeg vil udforske de store og hurtige bevægelser, som tegning kan give mig. Normalt arbejder jeg hovedsagligst i granit – nogle meget tidkrævende og langstrakte processer. Jeg ønsker at skabe en serie tegninger der vil udvikle sig i en sammenhængende bevægelse. Temaerne er åbne, men som i musik er jeg optaget af at tonesætte, mere end at give en sluttet historie.
Jeg arbejder med animalske/dyriske væsener. – Med tilstande. I bagspejlet kan jeg se at det i virkeligheden handler om det eksistentielle.
Løven har optaget mig i alle år, som et sindbillede. Løven repræsenterer kaosmagterne, men også de opbyggelige kræfter. I Kina har dette væsen også en stor plads i folks bevidsthed, med mange symbolske egenskaber. Noget vi har taget op i vores kultur, også i vores religion, - hvor de romanske stenmestre og deres fortællinger altid har optaget mig. De brugte også dyret – ikke som en anatomisk redegørelse, men som et narrativ, bl.a. med løven i utallige varianter. Sammenhængen mellem Kina og Danmark, gennem de fællesmenneskelige sindbilleder er noget af det jeg vil arbejde med i min del af udstillingen i Xiamen.
Nordic Contemporary Art Center, Xiamen Kina - ART IN SOCIAL SPACE
Claus Ørntoft, er sammen med 11 andre skandinaviske kunstnere inviteret til at deltage i udstillingen Art in the social space kurateret af kunstner Tine Hecht-Pedersen og Dr. Phil Else Marie Bukdahl i samarbejde med Lan Lan, kurator af Nordic Contemporary Art Center. Udstillingen er en kulturel begivenhed, som har til formål at fremme udvekslingen mellem nordisk og kinesisk kultur og kunst
Temaet for den danske gruppe, der udstiller i The Nordic Center of Contemporary Art in Xiamen i Syd Kina den 31. marts 2024:
BILLEDKUNSTENS EKSISTENTIELLE BÆREDYGTIGE OG SOCIALE BETYDNING.
Kunst er altid resultat af nye konfrontationer med virkeligheden og en stræben efter at indfange ny indsigt i både den indre og ydre verden. Kunstnerne åbner et nyt erfaringsrum, der rummer pejlemærker mod nye meningsgivende orienteringer, men også afsløringer af falske værdier. Men billedkunstneren skaber også et selvstændigt erfaringsrum, der er forskelligt fra det, som digtningen frembringer. Det skyldes, at billedkunstnernes formsprog er mere intenst og anskueligt end selv det digteriske sprog. For gennem den billedkunstneriske tolkning bliver det sete oplevet som noget aktuelt, udtryksmættet og nærværende, der frembringer nye og uventede forestillinger, der er både større og anderledes end dem, vi kender fra vores hverdagsvirkelighed. Kunst har også et interdisciplinært aspekt, fordi det ofte rummer visuelle dialoger med naturvidenskab og poesi og tit – på en konkret og nærværende måde – afdækker nye perspektiver i dem. Endelig har kunstnerne i de ca. sidste fem decennier lagt større og større vægt på, at beskuerne – både børn og voksne – kan drages aktivt ind i det kunstneriske univers og stimuleres til at afdække nye orienteringer, skabe nye forbindelser til de mennesker, der er omkring dem og opdage nye sociale og etiske forpligtelser. Kunst virker på mangfoldige måder både i det kulturelle og sociale rum.
Else Marie Bukdahl Dr. Phil, Kunsthistoriker og tidl. Rektor for det Kongelige Danske Kunstakademi
30. JULI - 27. AUGUST 2023
VRÅ UDSTILLINGEN 2023
FERNISERING LØRDAG DEN 29. JULI KL. 14.00
Åbningstaler, Forfatter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen
Udstillingen er åben alle dage fra kl. 11 - 17 - Kunstbygningen i Vrå, Højskolevej 3A, 9760 Vrå.
Årets tema, kunstnere:
I år vil vi sætte fokus på den kunstneriske proces. Vi vil forsøge at give publikum mulighed for at fornemme hvordan værkerne bliver skabt. Det være sig ved at vise skitser til en kæmpe skulptur, vise arbejdsredskaber – hvor overraskende mange forskellige blyantstyper der skal til for at lave en særlig tegning, vise materialeprøver på arkitekturen. Ved at give en sanselig tilgang, der kan højne oplevelsen og forståelsen af de færdige værker. Men også ved at spørge til det, der sætter kunstneren i gang, inspirationen, arbejdsprocessen, tankerne bag. Hvilken indflydelse har påvirkningen fra det omgivende samfund, den historiske kontekst vi lever i og dagligdagen, på det færdige værk? Påvirker det værket eller arbejdes der ud fra mere æstetiske og eviggyldige tematikker?
https://www.kunstbygningenvraa.dk/
Claus Ørntoft deltager med forarbejder til i gangværende værk "ud af rammen"
VRÅ UDSTILLINGEN 2022
Claus Ørntoft deltager med:
Å-væsen
Jeg tror på den direkte fortælling, hvor jeg ofte bruger dyret som katalysator. I mine arbejder er jeg optaget af sindbilledet og går ikke efter hovedet, men efter Solar Plexus. Min ambition er at ramme beskueren før vedkommende når at få paraderne op.
Jeg tror på at man i det før-sproglige punkt, er i et almenmenneskelig rum, hvor vi alle eksistensielt er i samme båd.
Bronzeskulpturen er forarbejde til en skulptur der er tænkt ind i en helhedsbearbejdning af Øster Å i Aalborg. Ude i åen vil et stort skulpturelt væsen stå ind i sig selv - direkte på bunden og op imod strømmen. I min tanke bliver den sin egen mytologi og skal holde hele kompositionen i en ulmende energi.
”Å-væsen” - 2021 - Bronze - L 25cm x H 15,5cm x B 14cm
30. JULI - 28. AUGUST 2022
VRÅ UDSTILLINGEN 2022
Udstillingen er åben alle dage fra kl. 11 - 17 - Kunstbygningen i Vrå, Højskolevej 3A, 9760 Vrå.
Omvisninger: søndagene 31. juli og 7., 14., 21., 28. august kl. 14-16.
FERNISERING LØRDAG DEN 30. JULI KL. 14.00
Åbningstaler, Elsebeth Gerner Nielsen
CORNER UDSTILLING, SOPHIENHOLM 18/3 - 18/4 2022
Claus Ørntoft deltager i udstillingen
CORNER 90 ÅR. HJØRNELANDSKABET
18. MARTS - 18. APRIL 2022
SOPHIENHOLM, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby
Officiel åbning 18/3 kl. 14.00
Udstillingen er åben tirsdag-fredag kl. 11-20, lørdag-søndag 11-17
WWW.CORNER.DK - WWW.SOPHIENHOLM.DK
ANIMALS - KUNSTBYGNINGEN I VRÅ 4/9 - 14/11 - 2021
Dyr og Mennesker, Nordjyske Stiftidende Kultur 19.10.2021
Se katalog for udstillingen
WWW.KUNSTBYGNINGENVRAA.DK
UDDENSKULPTUR 2020 - HUNNEBOSTRAND, SVERIGE
27. JUNI - 30. SEPTEMBER 2020
Nu är det dags att fira med en jubileumsutställning!
I 10 år har Udden Skulptur arrangerats, med skulpturer från när och fjärran. På en plats mellan himmel och hav, som absolut är en av världens mest hissnande och spektakulära utställningsplats för stenskulptur!
Læs mere www.uddenskulptur.se - www.skulpturparkhunnebostrand.se
UDSTILLINGEN ÅBNES LØRDAG DEN 27 JUNI. KL. 13.00
CLAUS ØRNTOFT DELTAGER MED VÆRKERNE:
MÅNE DYR
Udlånt af Brønderslev Gymnasium
TO DYR
Udlånt af Aabenraa Kommune
LØVE TIL HOSPICE
Udlånt af Hospice Djursland
BILLEDER FRA ÅBNING AF UDSTILLINGEN DEN 27. JULI
VRÅ UDSTILLINGEN 2020
2. - 30. AUGUST 2020
CLAUS DELTAGER MED Forarbejder til hans værk "Brydning" til Østdansk Landboforening i Stevns
Udstillingen er åben alle dage fra kl. 11 - 17. - Omvisninger: søndagene 2., 9., 16. og 23. august kl. 14
Kunstbygningen i Vrå, Højskolevej 3A, 9760 Vrå.
Læs mere om udstillingen
VRÅ-UDSTILLINGEN 2018
29. juli - 26. august, alle dage kl. 11.00 - 17.00
Kunstbygningen i Vrå · Højskolevej 3A · 9760 Vrå
Omvisninger: Søndagene den 29. juli, 5., 12. og 19. august kl. 14.00
Tirsdag den 7. august kl. 19.00
Salonaften · Tema: Murmaleri
Deltagelse kr. 75,- inkl. entré og et glas vin i pausen.
Udstillingen åbnes LØRDAG DEN 28. JULI. KL. 14.00
Hent invitation til åbningen
Kunstnersammenslutningen Vrå-udstillingen viser sin årlige udstilling i Kunstbygningen hvert år i august Vrå-udstillingens historie går tilbage til 1942, hvor Svend Engelund af højskoleforstander Arne Brandt Pedersen blev opfordret til at vise sine malerier under højskolens efterårsmøde.
Allerede i 1943 kunne man tale om en tradition, og i de forløbne snart 75 år er Vrå-udstillingen vokset til i dag at være Danmarks næststørste kunstnersammenslutning. Medlemmerne repræsenterer alle billedkunstneriske udtryk, og en række af landets førende tegnestuer sikrer, at billedkunsten hvert år perspektiveres med aktuel arkitektur.
__________________________________________________________________________________________________
Down hele programmet til udstillingen
TRE LØVER OG NI HJERTER, FORARBEJDER
Invitation, Tre Løver og Ni Hjerter, Forarbejder, Skagen
Åbningstale af Elsebeth Gerner Nielsen
KUNSTNERMØDE I VENDSYSSEL
Frederikshavn og Dronninglund, 26/4-18/5 2014
DRONNINGENS LØVER, KUNSTBYGNINGEN VRÅ
26. maj til 28. juli 2013, udstilling af skitser og modeller til skulpturen ”3 Løver og 9 Hjerter”
Plakaten til udstillingen
DRONNINGENS LØVER PÅ AARHUS RÅDHUS
17. januar til 2. februar udstilles skitser og modeller til skulpturen ”3 Løver og 9 Hjerter”
SÆRUDSTILLINGEN, TRE LØVER OG NI HJERTER PÅ AMALIENBORGMUSEET
De tre løver er sprunget ud af Rigsvåbenet i fuldt firspring, og hjerterne er fulgt med.
I dette efterår afsløres det endelige og meget markante værk af granit i parken ved Marselisborg Slot i Aarhus. Samtidig viser Amalienborgmuseet udstillingen, der følger projektets vej fra de første løse skitser på papir og i ler frem til de imponerende 1:1-modeller, som granitløverne er hugget efter.
Udstilling med arbejdsproces, skitser og modeller vises på Amalienborgmuseet fra den 3. november 2012 til og med den 1. januar 2013.
SCULPTURE BY THE SEA 2011, ÅRHUS
Indadvendt Stranding II
SKULPTURPARK, HUNNEBOSTRAND, SVERIGE
9. juli til 30. september 2011 - Indadvendt Stranding II og Bugvendt
HIRTSHALS FYR
August 2011, gruppeudstilling Claus Ørntoft og Marit Benthe Norheim - Bugvendt, bronzer ulvetid, glasfibermodeller ulvetid, kohoved, model indadvendt stranding, råbende dyr, dyrehoved
VRÅ UDSTILLINGEN 2010
Gipsmodel og skitser til Udsyn ved Farum Marina
DANSK-NORSK JUBILÆUMSUDSTILLING
Bærums verk, norge, 2010 - Gipsmodeller af ulvetid i 1:1, bronzer af ulvetid, Spændingsfelt
CORNER UDSTILLINGEN
Charlottenborg, 2009 - Gipsmodeller Ulvetid 1:1
KULTURDUGNAD, SLETNESS FYR
Gamvik, finnmark, norge, 2009 - Gruppeudstilling med Marit Benthe Norheim. Gipsmodeller af ulvetid i 1:1, bronzer af ulvetid
CORNER UDSTILLINGEN
Charlottenborg, 2004-2005 - Indadvendt Stranding II, Bugvendt og Hvirvel
SEPARATUDSTILLING, RETROSPEKTIV
Koldinghus, 2004 - Skitser, litografier, gipsmodeller Spændingsfelt 1:1, gipsmodel Indadvendt Stranding, Liggende dyr, Råbende dyr, Gående dyr, Prisopgaven, Indadvendt Stranding II, forskellige små gips modeller
SEPARATUDSTILLING, RETROSPEKTIV
Vendsyssel kunstmuseum, Hjørring, 2004 - Bugvendt, Dyrehoved, To dyr, gipsmodel Indadvendt Stranding, Gående dyr, skitser, Liggende dyr, gips modeller Spændingsfelt 1:1, Indadvendt Stranding II
ØRNTOFT OG NORHEIM, "BANEGÅRDEN"
Aabenraa, 2001 - Skitser, gipsmodeller 3 strejfere, Råbende dyr, litografier