3D bearbejdelser af Martin Byrialsen

Jeg inddrager hele området omkring pladsen og fortsætter de store granitplader ud på stranden,

hvor de langsomt går fra stringens til dynamisk og bliver en del af strandbredden.

Princippet dukker op igen ude ved høfderne, som også er store granitplader og danner en samlet bevægelse.

Der opstår et indirekte defineret rum, som et stort favntag.

Granitten er en lysegrå bohüslan, næsten samme farve som sandet, man kunne måske kalde det sand i fast form.

Granitten har 2 indbyggede kvaliteter; for det første er den implicit kystsikring, for det andet har den termo inerti, det vil sige at på en varm sommerdag suger den varmen til sig og efter solnedgang vil den stadig afgive varme.

Set fra pladsen, ud mod havet, er der ingenting der forstyrrer udsigten, men fra vandet, og på stranden,
kan gående og badegæster opleve tre store hoveder, der skuer ud over havet.

Hovedet mod nord skuer mod sommersolhverv,
hovedet i midten ser ud mod forår og efterårsjævndøgn
og hovedet mod syd ser mod vintersolhverv. 

​Linjerne i pladsen følger organisk stedet, som hvis sandet havde lagt sig efter en blæst.

Når man kommer fra parkeringspladsen og går ud imod stranden, er der en svag stigning som kulminerer i et "platau", derfra falder pladsen i store amfi-trin, hvor folk kan sidde og se solen gå ned.

Jeg har arbejdet videre på det trafikprincip der er, men vil samle parkeringen midt på pladsen, markeret ved en opbygget kant af rødlig granit i et parkerings zigzag mønster, der ender i en halvcirkel, med riller i granitkanten, til at sætte cykler ind i. Denne formation vil fungere som et visuelt element, også når der ingen biler er. 

Jeg har, på skitserne, fjernet Is-huset, som selvfølgelig skal ind igen, men tænker at det bør rykkes ud mod nordsiden, så det ikke ligger på tværs af udsigten og bremser bevægelsen i rummet.