SKULPTURLANDSKAB

Claus Ørntofts udsmykning til Grønnegade i Odense

Medens Claus Ørntoft stadig gik på Det Fynske Kunstakademi i Odense, havde jeg god lejlighed til at følge hans arbejde. – Det slog mig, at her var en ung skulptør som havde den sjældne fornemmelse for stenen, dens muligheder og væsen, som vi mærker også i de bedste af fortidens stenskulpturarbejder, vi har bevaret. – Det er her respekten for, ja, kærligheden til stenen, som er så afgørende, evnen til at udsøge den rette sten og til under skulpturens tilblivelse at kommunikere med den.

Denne særlige følsomhed og evne er sjælden, og når den viser sig, er det glædeligt, at den kan få lov til at komme til udtryk i større arbejder, offentligt tilgængelige, så mange har mulighed for at opleve dem.

Allerede med sin gipsskitse til udsmykningen forstod man, at Claus Ørntoft ikke blot kunne skabe væsentlige enkelt-skulpturer, men også tage stilling til et milieu og med sin udsmykning give helheden særpræg.

Skulptur har jo noget med oplevelsen af de fysiske omgivelser at gøre, deres proportioner, deres materialer og rummet, som dannes derimellem. – Ikke sådan at forstå, at oplevelsen af udsmykningslokaliteten alene er bestemmende for skulpturen, den kan inddrages i større eller mindre grad. – Her akkurat så meget, at der er skabt en helhed.

Ved siden af Grønnegades mere formelle fysiske og rumlige karakter har Claus Ørntoft også inddraget pladsen opfattet som »socialt rum«. Hvad foregår der på den lille plads? – Hvordan kan den bringes til at fungere for dem som færdes og opholder sig i det lidt snævre rum mellem de to korte rækker huse?

Claus Ørntoft har gjort den til delvis opholdsplads. Den er gennem modelleringen af fladen blevet en slags landskab og retter man sit blik op – op mod vædder eller tyrehoved, som begge bæres af store frodige stenblokke, kan tanke og følelse give sig på vandring. Man kan også, idet man passerer gennem Grønnegade, få oplevelsen med sig; skulpturudtrykket er stærkt nok til, at man møder det, og tager det med sig.

Claus Ørntofts arbejder har monumental karakter – selv de, som er små; det er, som om det passer for ham at arbejde med meget materiale og store proportioner.

Grønnegade-udsmykningen er Claus Ørntofts første store arbejde. Under dets tilblivelse var der naturligvis en vis spænding: Skulle den lykkes? Men der var ingen grund til uro, han havde forudsætningerne for at løse opgaven.

GRETHE GRATHWOL, Sveaborg d. 4/3 1989