2019, REFLEKTIONSRUM TIL STEG FOR STEG, LEJSA, NORGE
COCKPIT af billedhugger Claus Ørntoft ligger i det storslåede landskab i Nordre Gudbrandsdal i Norge og er lavet til Lederkursus centret Steg for Steg på Lesja.
Kunstværket består af flere elementer i en helhed.
Den store symbolske varde er lavet i skifer fra det lokale brud på Dovre Højfjeld.
Varden holder en metalkonstruktion, der igen holder en stor organisk formet træstol.
Træstolen er sammensat af 72 krydsfinerplader, der omhyggeligt er slebet til i en stram form.
Stolen giver plads til to personer og er tilgængelig ad en wirestige.
Den omfavner kroppen og giver en følelse af beskyttelse mens man sidder i fem meters højde. Her har man tid til fordybelse og til at betragte den store natur.
På denne måde er selve kunstværket et sted, man kan komme ind i og smelte sammen med omgivelserne
"Claus har med sin kunnskap og følelse for helheten skapt et verk hos oss som løfter deg opp fra hverdagen og hjelper deg til å tenke lange tanker. I møte med Claus sitt verk kan du få en innsikt om deg selv som det ikke umiddelbart er lett å sette ord på. Claus sitt verk som du vil møte når du kommer kjørende til gården er et landemerke for refleksjonshuset."
Ola Jordhøy og Ingunn Hagen, Steg for Steg
28/9-19 ÅBNING AF REFLEKSJONSHUSET OG AFSLØRING AF REFLEKTIONSSTEDERNE
LESJA: TILPASNING OG OPSÆTNING AF COCKPIT
LESJA: VARDEN OPBYGGES AF LOKALT SKIFER
RUDER UDSKÆRES - STOLEN PUDSES OG FORMES TIL PERFEKTION - TRANSPORT TIL LESJA
SAMLING OG LIMNING AF STOLEN - METALKONSTRUKTIONEN SVEJSES SAMMEN
OPTEGNING OG UDSKÆRING AF 72 STYKKER KRYDSFINER TIL STOLEN
UDVÆLGELSE AF SKIFER PÅ HØJFJELDET DOVRE
SKITSER - TEKNISKE TEGNINGER OG BEREGNINGER